Krydstogt med Norwegian Epic.

Kort beskrivelse af byerne, vi anløber.  Meget kort, faktisk:

Barcelona:
Spaniens næststørste by og Kataloniens hovedstad. Smukt beliggende ved Middelhavet. Berømt for Ramblaen, hvor man promenerer og for Gaudis fantastiske bygnings-værker. La Sagrada Familia er stadig under konstruktion, men meget andet kan ses.
Hvis du får tid, må du ikke snyde dig for Picassos Museum.  Hvad en sådan 10-12 års knægt dog kunne tegne er helt ufatteligt. Miro har også sit eget museum i Barcelona.

Ja, der er så meget at se, at vi varmt kan anbefale at smutte afsted et par dage i forvejen for at få mere med.  Sig til, så hjælper vi med fly og hotel.

Napoli.
er beliggende en god bid syd for Rom på den storslåede Amalfi kyst. Byen er rig på historie og er den stolte opfinder af pizza. En tur rundt på Napolis flotte pladser, kathedraler og borge vil tage os århundreder tilbage i tiden. I dag har byen masser af sprudlende liv i de charmerende gader og stræder.  Og så ligger Pompeii heller ikke langt væk.

Rom med havnebyen Civitavecchia.
Endeløse oplevelser venter i Rom. Med totusinde femhundrede års historie, kunst og kultur kan det ikke undre, at Rom er en af de mest besøgte byer på jorden. Træd ind i Peters Kirken, besøg Vatikanet eller gå blot rundt i gaderne, der bugner af historiske monumenter og berømte museer. -- Eller sid udenfor på en cafe og nyd en espresso mend du kigger på de forbipasserende.

Livorno (havnebyen) for Firenze og Pisa.
Toscana har så uendelig meget at byde på: Pisa har sit skæve tårn, og Firenze er en helt vidunderlig by. En imponerende kirke, hvor kuplens konstruktion var tæt på at være middelalderens største bedrifter indenfor arkitektur.
Og så har vi jo kunstmuseet, uffizierne, der rummer nogle af historiens mest berømte kunstværker. Hertug Cosimo I af Medici fik ideen og startede byggeriet i 1560. Kort tid senere fik Giorgio Vasari – kunsthistoriens fader – ansvaret for byggeriet, som er nabo til det repræsentative Palazzo Vecchio og til floden Arno. Kunstsamlingen består især af Medici-familiens kunstskatte, men den huser også den berømte Corridoio Vasariano. Det er en vægstrækning på omkring 1.000 meter med en enestående samling selvportrætter af berømte kunstnere, bl.a. de danske malere P.S. Krøyer og Carl Bloch.

Cannes på den franske rivieraen
rammer vi desværre på et tidspunkt, hvor der ikke er filmfestival. Byen er alligevel spændende at spadsere rundt i. Glæd dig !

Palma de Mallorca

behøver næppe yderligere præsentation. Det bliver sikkert et hyggeligt gensyn for mange af os.

       HOP til side 3