Svenskekrigene og Dragsholm Slot

I 1657 udbrød første Karl Gustav-krig. Svenskerne var travlt optaget med at føre krig mod Polen – troede den danske konge og rigsrådet, men de tog fejl. Den svenske hær erobrede hele Danmark, inden nogen nåede at råbe vagt i gevær. Fredsslutningen gav den svenske hær lov til at blive på Sjælland i et par måneder.

I løbet af opholdet spiste svenskerne sig mætte på danskernes regning og så sig samtidig sultne på det svækkede rige. Svenskerne indledte derfor endnu en besættelse af Danmark. Kun København holdt stand.

Svenskerne indtog under besættelsen også Dragsholm Slot, men tilsyneladende havde slottet lidt så meget under krigen, at de tog ophold på den tilhørende Rødegaard i Vindekilde. Slottet var dog ikke mere ramponeret, end at svenskerne omkring fredsslutningen i 1660 bestemte sig for at sprænge det i luften. Krudtladninger i borgtårnet fjernede hele den øverste del og fik hele den østvendte side af tårnet til at falde sammen. Konsekvenserne af sprængningen kan i dag ses gennem et hul i den indre mur på Kongetrappen. I hullet ses dele af fæstningsmurværket fra det 15. århundrede og den skalmur, der blev opført ved slottets restaurering i slutningen af det 17. århundrede.

I en kilde fra 1662 hedder det om Dragsholm Slot: ”Slottet er gandske sprunget og nederbrudt, saa at der paa intet findes uden nogle bare Muurer og Steene.”

Enevælden og købmandsborgen

Efter Svenskekrigene var den danske konge på fallittens rand, men han var ikke den eneste. Adelen, som med kongen havde monopol på jordejendom, var også økonomisk trængt oven på den toårige belejring, der var gået hårdt ud over bønder, bøndergårde, herregårde og lensherrernes forråd.

De københavnske borgere udnyttede denne tilstand til sammen med kongen at svække adelens magt og i stedet indføre enevælde i Danmark.

Nok var kongen altså blevet en magtfuld mand, men han skyldte store summer til flere københavnske købmænd bl.a. for lån til at betale de lejesoldater, den seneste krig var blevet ført med.

Købmanden Henrik Müller var en af kronens største långivere. Müller fik i 1664 Dragsholm Slot som betaling, men til en dårlig pris og kunne derfor ikke betale sin egen gæld. Han måtte derfor udpante Dragsholm Slot til sin kreditor, den store købmand, portugiseren Manuel Teixeira i Hamborg. Denne fik imidlertid Dragsholm Slot til en endnu dårligere pris end Müller og valgte i 1694 at sælge slottet til adelsmanden Frederik Christian Adeler. Denne gang til lidt under den pris, jorderne var værd.

                                                                                                Hop til historie 3