Det oprindelige Dragsholm

Det oprindelige Dragsholm kaldes ikke et slot, men et palatium. Vi har ingen kilder, der kan hjælpe os til en sikker datering, men visse spor som med rimelig sikkerhed kan sandsynliggøre, hvornår det ældste Dragsholm er opført. Roskildebispen Peder Sunesen (biskop 1191-1214) fik i en nyopført koromgang på Roskilde Domkirke indsat trekoblede romanske vinduer af samme type som det tilmurede vindue, man kan se i sydmurens østlige ende.  Et forsigtigt årstal for det første Dragsholm kunne være 1215.

Dragsholm i middelalder og renæssance

I løbet af de første århundreder af Dragsholms historie blev den oprindelige palatiebygning udbygget og ombygget til en lukket ringmursborg. Omkring 1490 blev Dragsholm nærmest totalt ombygget og overordentligt stærkt befæstet. På borgens nordøstlige hjørne blev der rejst et svært kanontårn. Tårnet rejstes oven på de allerede eksisterende svære ringmure og målte 28 meter i højden, ca. 10x10 meter i grundmål og havde ca. to meter tykke mure.

Grevens fejde og reformationen

Overgangen fra middelalder til renæssance markeres i Danmark ofte med Reformationen i 1536. Reformationen i Danmark kom i stand via borgerkrigen, Grevens fejde, som varede i cirka to år. Krigen blev vundet af hertug Christian (kronet som Christian III) over lübeckerne under ledelse af grev Christoffer af Oldenburg, fra hvem fejden har fået sit navn.

Dragsholm blev belejret fra januar 1535 og cirka fire måneder frem og under dele af denne belejring beskudt af grev Johan af Hoya (Hoyer) fra det tabende parti. Dragsholm blev imidlertid aldrig udsat for stormangreb, hvorfor borgen ved krigens afslutning stadig var kontrolleret af Roskildes biskop Joachim Rønnow. Han blev i øvrigt fængslet sammen med alle de øvrige biskopper i landet.

Fra bispeborg til kongeslot

Biskopperne havde i første omgang ikke ønsket at støtte den protestantiske hertug Christian, så ved at fængsle biskopperne og reformere kirken styrkede Christian III kongemagten og kunne med biskoppernes konfiskerede ejendom betale for den to år lange krig. Efter at have truet den fungerende lensmand på Dragsholm blev vindebroen åbnet for Christian III’s mænd og Dragsholm overgik hermed til kronen.

Således blev Dragsholm til Dragsholm Slot og styret som kongeligt len.

Kongeligt len og statsfængsel
 

Det var en temmelig slidt borg, kongen inddrog under kronen, og Dragsholm Slot fik lov til at stå lettere ramponeret og kun nødtørftigt istandsat i en del år. Først med lensmanden Claus Daae (på Dragsholm fra 1624-41) blev Dragsholm Slot for alvor sat i stand.

Under ledelse af arkitekten Hans van Steenwinckel den yngre blev et karnaptårn opført i den restaurerede og nu smallere østfløj. Det varede dog ikke længe, før Dragsholm Slot igen trængte til en kærlig hånd.

Som krongods i perioden 1536 til 1664 fungerede Dragsholm Slot også som fængsel for primært adelige og gejstlige fanger. I den store barfred (borgtårn) i det nordøstlige hjørne af middelalderborgen indrettedes sikre fængselsceller, som blev udstyret med hemmeligheder (toiletter) og vinduer afhængig af fangens forbrydelser, opførsel og måske ikke mindst graden af fornærmelser mod majestæten.

Til de mere kendte fanger på Dragsholm Slot hører Roskildes sidste katolske biskop, den tidligere herre på stedet, Joachim Rønnow, den skotske jarl James Hepburn og den efter alt at dømme skingrende skøre herremand Ejler Brockenhuus.

 

      HOP til Historie 2