Rejser til Azorernes spændende historie

At rejse til Azorerne bringer dig til en ø-gruppe, som har tilhørt Portugal siden kaptajn Gonçalo Velho ankom til øen Santa Maria i 1431. De efterfølgende år frem til 1460 blev de resterende 8 øer fundet og koloniseret og i 1439 blev den første by på São Miguel grundlagt. Mange af de nye besættere var flamske og jødiske familier, der flygtede fra den katolske forfølgelse i Europa og var blevet tvunget til at konvertere til katolicismen. En rejse til Azorerne giver også mulighed for at se fæstninger fra den tid, hvor øerne – som et vigtigt strategisk knudepunkt mellem Europa, Afrika og Amerika – blev hærget af forskellige fjender.

Paradis… det er ganske enkelt et ord der bliver brugt igen og igen i diverse beskrivelser om Azorerne. Ønsker du uspoleret natur, bølgende landskaber med vulkaner, de smukkeste kratersøer, dybe kløfter og en flora uden sidestykke, så bør du rejse til Azorerne.

Når du rejser til Azorerne med os ankommer du til Azorernes største by, Ponta Delgada, på øen São Miguel. Derfra har du nem adgang med fly eller skib til de i alt 9 hovedøer, som udgør Azorerne. Nyd naturen på en vandretur eller på mountainbike, tag på hvalsafari, svøm med delfiner, tag et slag golf eller hvad med ”Big Game Fishing”? Azorerne har det hele og mere til. Du kan rejse til Azorerne, når det passer dig, da øerne har et behageligt klima året rundt.

  

HOP til side 4